Brians Bedste - Yndlingssange

Jeg elsker Flavor Fla! Jeg købte den her skive “Fear of a black Planet” (vinyl selvfølgelig) tilbage i 1990. Det er en af mine ca. kun 3 hip-hop skiver fra dengang. Jeg havde en god fornemmelse med den her, da jeg købte den. Og når man putter den skiven på i dag, bliver man stadig blæst bagover af lydmuren der rammer en. Uhyggelig velproduceret i sine lag af samples der er nøje udvalgt. Det er en monster skive på lige fod med Cure’s -- underlig sammenligning, men alligevel: “Disintegration”. Der er næsten ingen dårlig ting på lp’en. 6 ud af 6 stjerner. Jeg har altid påstået (på trods af mit ringe sammenligningsgrundlag indenfor hip-hop), at det må være den bedste Hip-hip skive der nogensinde er lavet. En count-down Top-100 over all-time greatest hip-hop skiver fra 2009 giver mig heldigves ret i min antagelse = Public Enemy -- Fear of a Black planet ER nummer 1 skive efter hvad hip-hop folkene selv mener! (Hvem sagde at jeg IKKE så MTV Raps dengang?? Det gjorde jeg altså ikke…! (tror jeg nok… (hmmm…?)))

Jeg forsætter lige mit The Fall trip fra sidste uge. Men det ER svært at
slippe The Fall, når man først er dykket ned i slikposen. Denne uge er det
sangen L.A. som jeg har udvalgt, og det er vel nok deres største “hit”, hvis
man kan bruge sådan et ord om The Fall!?

At have The Fall med på en liste over de bedste sange man har hørt, er en skændsel imod musik. Omvendt er The Fall for mig et band, som jeg har 8 lp/cd’er med, og et band som jeg igen og igen finder tilbage til på YouTube. Det gør jeg når andet musik bliver for ensartet eller selvhøjtidelig, eller at jeg bare mangler noget musik med underliggende humor bag om musikken, tekst og udtryk. The Fall kan bedst beskrives som en pose totalt blandet slik. Man ved ALDRIG hvad man får, og netop derfor bliver det aldrig kedeligt, at følge og gå på opdagelse med The Fall.

Telephone Thing var den første sang jeg hørte med The Fall. Jeg tænkte -- Hvad er dog det for en næsvis, mumlende og grim person der prøver at henvende sig til mig? Mark E. Smith ved jeg at han hedder i dag, og jeg har aldrig glemt ham, siden dengang han for første gang viste sit kejtede fjæs på min tv skærm. Og godt for det!

Det her er en af de her videoer der fænger første gang man ser den. Fantastiske masker Dens beat er særdeles bæredygtigt og sangen er i det hele taget bare über-cool! Jeg har sangen på Maxi-vinyl hvor der er en særdeles glimrende lang intro med ekstra meget banjo.